Vi mødes lørdag den 14. november og det foreløbige program ser sådan ud:
Temaet er Århus Ø og Sydhavnen.
Efter frokosten lægger vi op til, at interesserede kan fortsætte "i byen" fx til Peter Gift i Jægergårdsgade. Hermed kommer I til at opleve Århus' seneste seværdighed: Kulbroen - se nedenfor! Aftensmad kunne også være en mulighed.
Vigtigt: Hvis man mangler tid, kan man "plukke" i programmet! Tanken er netop at gøre det fleksibelt, så man fx kan komme fra Sjælland uden at være tvunget til at overnatte - og omvendt at der er lidt mere at rejse efter, hvis man overnatter (eller bor!) i Århusområdet.
Ligger på 19. etage - den øverste - i Danmarks højeste træhus.
Vi har booket et af deres mindre selskabslokaler, hvor vi sidder i vores eget lokale adskilt fra restauranten med en glasvæg. Billederne viser det som et langt smalt lokale, men det kan opdeles af nogle foldedøre. Der er en fremragende udsigt herfra!
Læs mere om restaurant, menu etc.: Syv-Ni-13
Vi skal med Aarhus Havnerundfart som har kajplads ved Dokk1.
Vær opmærksom på, at der er to tilbud om rundfart, hvor den anden båd normalt ligger et mere iøjnefaldende sted; nemlig ved Honnørkajen mellem Toldboden og Navitas.
Byens nye attraktion er lige åbnet. Den krydser Spanien, og er en forlængelse - i stål - af en oprindelig betonbro. Den oprindelige bro var lavet til en kran, som flyttede kul fra skibe i havnen hen til gasværket - deraf navnet.
Bo, Peter og Anders har måttet drikke adskillige øl på flere værsthuse for at komme i mål med programmet. Det var super hyggeligt - og nu glæder vi os til at dele det med jer andre!